Professionelle maskiner til de fire årstider.
Luk menu
Telefontid:
Værksted
7-15:45 mandag-torsdag
7-12 fredag
Lager
7-15:45 mandag-torsdag
7-15:15 fredag
Kontor
8-16 mandag-torsdag
8-15:15 fredag
CVR: 21835943
Forside / Alle produkter / Varmtvandsanlæg / Varmtvandsanlæg X-WEED E2 til ukrudsbekæmpelse
Forside / Alle produkter / Varmtvandsanlæg / Varmtvandsanlæg X-WEED E2 til ukrudsbekæmpelse
X-WEED E2 er et elektrisk varmtvandsanlæg til ukrudtsbekæmpelse uden brug af pesticider. Anlægget anvender varmt vand til effektiv bekæmpelse af ukrudt på faste belægninger. Det er udviklet til professionel drift, hvor miljøhensyn og driftssikkerhed er afgørende.
Har du brug for at høre mere om dette produkt kan du kontakte os her, eller ringe til os på +45 9865 3255
X-WEED E2 er opbygget som et kompakt og selvstændigt varmtvandsanlæg, hvor almindeligt vand opvarmes til cirka 98 grader. Det varme vand påføres ukrudtet direkte via en lanse, hvilket ødelægger plantecellerne og giver en effektiv og langvarig bekæmpelse. Metoden virker uden brug af kemikalier og efterlader ingen skadelige rester i miljøet.
Anlægget er konstrueret med fokus på enkel betjening og service. Alle centrale funktioner er samlet under én låge, hvilket gør daglig drift og vedligeholdelse overskuelig. Den kompakte opbygning gør det muligt at montere anlægget på mange forskellige maskiner og transportløsninger.
X-WEED E2 er drevet af en elektrisk pumpe med et litium-batteri. Batteriet giver typisk drift til omkring fire fulde vandtanke på én opladning, hvilket gør anlægget velegnet til længere arbejdsopgaver uden hyppige stop. Vandet er varmet ved brug af et diesel fyr, der kan bruge både normal og HVO diesel. HVO diesel er med til at minimere udledningen fra 9,4 kg CO2 til 1,4 kg CO2 i timen ved konstant drift af fyret. Den elektriske drift betyder, at anlægget ikke kræver hydraulik eller separat motor, hvilket giver større fleksibilitet i forhold til montering. Systemet er udstyret med advarsler for lav batteristand, så arbejdet kan foregå uden uventede afbrydelser.
Vandtanken har en kapacitet på cirka 330 liter og er designet til stabil og sikker drift. Automatisk stop ved fuld tank sikrer korrekt påfyldning. Anlægget er udviklet til at give mulighed for at kunne arbejde kontinuerligt med påflydning af vand under arbejde, hvis der er en vandslange i nærheden. Der er ingen brandfare, som man ser ved flammebaserede løsninger, hvilket øger sikkerheden ved brug tæt på bygninger, samt når der ligger brandfarligt materiale.
Varmt vand er mere effektivt end damp til ukrudtsbekæmpelse, fordi det indeholder væsentligt mere energi. Når varmt vand påføres ukrudtet, trænger varmen ned i plantens celler og rodsystem og giver en mere varig skade. Dampen mister hurtigt temperatur, når den rammer overfladen, mens varmt vand bliver liggende længere og overfører varmen mere effektivt.
Samtidig giver varmt vand en mere ensartet behandling, også på ujævne overflader og i fuger. Metoden er stabil, forudsigelig og kræver færre gentagelser end damp. Derfor bruges varmt vand ofte, hvor der stilles krav til dokumenteret effekt, lavt energitab og kemikaliefri drift.
Fort elundervogn med 700 W er et elektrisk køretøj, som er særligt velegnet at bruge til at montere varmtvandsanlæget på. Den klarer skråninger med en hældning på op til 20 %. Kørselen er ekstremt nem og intuitiv. Den er udstyret med et potentiometer så man altid køre i den passende hastighed. Den gør det nemt at flytte fra sted til sted, samt mulighed for at gå med varmtvandsanlæget hvis man behandler længere strækninger.
X-WEED E2 anvendes primært til ukrudtsbekæmpelse på fortove, stier, pladser og andre hårde overflader, hvor kemikaliefri drift er påkrævet eller ønsket. Anlægget kan også anvendes til rengøringsopgaver som afvaskning af skilte, affaldsbeholdere og lignende, afhængigt af valgt lanse og tilbehør. Det gør E2 til en alsidig løsning for kommuner, entreprenører og ejendomsservice.
| Teknisk Data | E2 |
| Temperatur dyse-udgang, ukrudtsbehandling | min. 98 (ºC) |
| Tankkapacitet | 330 liter |
| Vandforbrug | 0–6 l/min |
| Arbejdstryk, ukrudtsbehandling | max 6 bar |
| Vandforbrug, ukrudtsbehandling | max 6 l/min |
| Slange, længde | ca. 14 m. |
| Brændstoftank | 10 l. |
| Brændstofforbrug pr. 100 liter vand | 1,314 l. |
| Temperaturstyring | Automatisk |
| Dimensioner (ekskl. Udtag og hængsler) | L103 x B85 x H80 cm |
| Dimensioner (inkl. Udtag og hængsler) | L112 x B85 x H84 cm |
| Dimensioner (på el undervogn) | L175 x B85 X H132 cm |
| Vægt – uden vand | 175 kg |
| Vægt – total | 505 kg |
| Vægt – El undervogn | 133 kg |
| Fuldlaststrøm | 42 Amp |
| Forsyningsspænding | Litium batteri 12VDC 100Ah |
| CO2 udledning med traditionel B7 Diesel | 9,4 kg CO2 i timen ved konstant drift af fyret |
| CO2 udledning med HVO diesel | 1,4 kg CO2 i timen ved konstant drift af fyret |
Ukrudtet bekæmpes ved, at varmt vand ødelægger plantecellerne helt ned i rodsystemet.
Nej, pumpen er fuldt elektrisk og fungerer selvstændigt med batteridrift. Anlægget kræver diesel til at varme vandet.
Typisk svarende til cirka fire fulde vandtanke pr. opladning.
Ja, den kompakte og elektriske opbygning gør det muligt at montere anlægget på mange typer køretøjer.
Nej, der anvendes kun varmt vand og ingen flammer, hvilket gør metoden sikker i byområder.
Varm vand er blevet den førende ikke-kemisk metode til ukrudtsbekæmpelse, da varmt vand er en meget effektiv og miljøvenlig løsning. I modsætning til traditionelle pesticider, som kan have langsigtede skadelige virkninger på miljøet, er varmt vand et naturligt alternativ, der ikke efterlader skadelige rester og er sikkert for det omgivende økosystem.

Når man sammenligner varmt vand med andre ikke-kemiske ukrudtsbekæmpelsesmetoder, såsom flammer, varm luft, damp og mekanisk børstning, viser varmt vand sig konsekvent at være mere effektivt både i kort og langsigtet ukrudtsbekæmpelse. Effektiviteten af de forskellige metoder kan ses på diagrammet overfor, som er fra et studie lavet af Københavns universitet.
Diagrammet viser, at mens metoder som flammer og varm luft reducerer ukrudtsmængden, er de mindre konsekvente og kræver hyppigere behandlinger for at opretholde den lave ukrudtsmængde. For eksempel reducerer flammer til at starte med ukrudtsmængden effektivt, men kæmper med at opretholde dette over tid, hvilket fører til mere genvækst. Tilsvarende viser varm luft og damp varierende effektivitet, hvor ukrudtsmængden stiger igen, hvilket indikerer behovet for gentagne behandlinger.
I modsætning hertil overgår varmt vand konsekvent disse metoder. Den blå linje i diagrammet, der repræsenterer varmt vand, viser en betydelig og vedvarende reduktion i ukrudtsmængden med mindre genvækst over den observerede periode. Samtidig med at der kun er lavet 4 behandlinger med varmt vand i perioden, mens damp, varmluft og flammer alle er blevet gjort 8 gange. Denne overlegne ydeevne skyldes, at varmt vand trænger ind i ukrudtsvævet, hvilket gør at det ikke kun dræber de overjordiske dele af planten, men også beskadiger rodsystemerne, hvilket er afgørende for at forhindre genvækst.
En vigtig faktor i effektiviteten af varm vand som ukrudtsbekæmpelsesmetode er vandets temperatur. Forskning har vist, at brug af vand ved 98°C markant forbedrer effektiviteten af ukrudtsbekæmpelsen. Ved denne temperatur er varmeskaderne på plantecellerne mere alvorlige, hvilket fører til hurtigere og mere grundig ødelæggelse af ukrudtet.
Undersøgelser har vist, at ved 98°C er ED50-doserne—hvilket betyder den dosis, der kræves for at reducere ukrudtsmængden med 50%—bemærkelsesværdigt lavere end ved lavere temperaturer som 78°C eller 88°C. Dette betyder, at der kræves mindre vand for at opnå effektiv ukrudtsbekæmpelse, hvilket gør processen hurtigere og mere klima venlig. Især yngre planter er to til seks gange mere følsomme over for vand ved 98°C end 78°C eller 88°C, og selv ældre planter viser en tredobling af følsomheden sammenlignet med 78°C eller 88°C. Dette understreger vigtigheden af at bruge den optimale temperatur for at maksimere effektiviteten af varmvandsbehandlinger.
En af de mest markante fordele ved at bruge varm vand til ukrudtsbekæmpelse er dets evne til at minimere genvækst. Mange ikke-kemiske metoder, såsom mekanisk børstning eller flammer, berør primært de overjordiske dele af planten. Mens dette midlertidigt kan fjerne ukrudtet, efterlader det ofte rødderne intakte, hvilket gør det muligt for ukrudtet at vokse tilbage og kræver derfor hyppigere gentagne behandlinger. Varmt vand, især ved 98°C, trænger dybere ned i jorden, hvor det når rødderne og dræber hele planten. Dette betyder at brugen af varm vand væsentligt reducerer sandsynligheden for genvækst, hvilket fører til længerevarende ukrudtsbekæmpelse. Som diagrammet viser, opretholder de områder, der behandles med varmt vand, en lav ukrudtsmængde over tid, selv med færre behandlinger, sammenlignet med andre metoder, hvor genvæksten er mere fremtrædende.